Klinikken modtager betaling med

Om mig

Mit mål er at hjælpe dig

Jeg ved hvor svært det kan være at opnå velvære i sin hverdag.

Om klinikkens lokaler

Her kan du læse lidt om mine lokaler.

Middelfart

Hoved-klinik. Færøvej 18, 5500 Middelfart

Hoved-klinikken er lokaliseret i Middelfart. Klinikken består af et enkelt behandlingslokale i privat bolig.

Brenderup Fyn

Lokale ovenpå Brenderuphus. Middelfartvej 217, 5464 Brenderup Fyn

Lokalet i Brenderup Fyn, er et mindre enkeltstående lokale. Her tilbyder jeg udelukkende massage samt walk & talk.

Har du udfordringer med at komme til klinikken?

Du kan altid kontakte mig, så kan vi sammen finde en løsning. Jeg tilbyder også coaching online, såfremt det er et behov.

Baggrund

Fra ansat til selvstændig

Udfordringer kommer og går, men med den rigtige hjælp og støtte kan dine udfordringer føre dig til mere glæde og tilfredshed i livet. I mere end 25 år arbejdede jeg i byggebranchen som leder, mellemleder og medarbejder, men der manglede noget – jeg drømte om at blive selvstændig massør og coach.

Jeg blev hængende alt for længe og endte med et stress kollaps. Jeg har haft stor glæde af de udviklingsværktøjer, jeg har lært undervejs både gennem coaching jeg selv har modtaget, men også gennem de uddannelser jeg har taget. Et er at komme sig over stress, noget andet er at undgå at få stress/eller tilbagefald. Jeg har knækket koden og lever nu mere autentisk og med ro i sindet. Også når livet rammer en gang imellem. Det er jo ikke alting man selv kan styre.

Jeg startede min bevidste udviklingsrejse og uddannelsen som massageterapeut og mastercoach tilbage i 2017. Og jeg må erkende at den bevidste udviklingsrejse er for livet. Vi er jo alle sammen på en udviklingsrejse, men det føles bedre selv at styre i hvilken retning livet skal udfoldes. Det kræver en retning, hvis ikke man skal nøjes med de muligheder der dukker op her og der. Og de vil dukke op. Det er bare spørgsmålet, om de fører dig i den rigtige retning?

Det skal hele tiden vedligeholdes og justeres og ikke mindst deles og udfordres i fællesskaber, hvor man støtter hinanden og ikke dømmer hinanden.

I 2023 gik jeg fra ansat med hobbyvirksomhed til selvstændig. At gå fra ansat med faste rammer til at være selvstændig, er en stor mental omstilling. Som ansat var jeg tilfreds, men ikke rigtig lykkelig. Jeg savnede friheden til at styre min egen hverdag og følge mine drømme/min passion. Kunne det ikke være opfyldt i et lønmodtager job med en hobbyvirksomhed?, spørger du måske. Jo, men i min situation ville det kræve en vis fleksibilitet hos arbejdsgiver og de arbejdsgivere findes helt sikkert derude.

Overgangen fra ansat til selvstændig var fyldt med frygt, tvivl og usikkerhed, men den har også givet mig mulighed for at finde sand lykke og frihed. Kan man finde sand lykke som lønmodtager. Ja selvfølgelig. Hvis du har muligheden for at få opfyldt lige netop dine behov på en sund måde, så har du også mulighed for at finde lykken. Det handler ikke kun om dit job.

Selvom jeg stadig møder udfordringer, har jeg nu de redskaber, der hjælper mig med at overvinde dem. Disse værktøjer har gjort en stor forskel i mit liv, og jeg ønsker at dele dem med dig, der også ønsker at skabe forandringer. Uanset hvilke forandringer du ønsker at skabe. Store som små. Med de rette redskaber kan du også skabe et liv, der ikke bare tilfredsstiller dig, men også giver dig muligheden for at blive lykkelig.

Mission & Vision

Hvem jeg er og hvordan jeg kan hjælpe dig

Min mission er at hjælpe mennesker, der ønsker at skabe en positiv forandring i deres liv – både arbejdsmæssigt og/eller privat.

Jeg arbejder holistisk med en tro på, at krop og sind hænger sammen. Du kan udvikle dig og give slip på historier gennem både krop og sind. Du kan arbejde med coaching alene eller massage alene. Men de to behandlingsformer supplerer hinanden på en fantastisk måde.

Jeg tror på, at når du lever bevidst, har du mulighed for at handle i overensstemmelse med dine værdier, være proaktiv og bevæge dig i den retning du ønsker. Modsat hvis du lever ubevidst, hvor du reagerer på udefra kommende begivenheder og måske føler dig som offer af omstændighederne. Du følger med strømmen og griber de muligheder der dukker op undervejs. Jeg hjælper dig med at tage styringen tilbage.

Jeg har stor respekt for fortiden og tror på, at der er en mulighed for læring i alt hvad vi udsættes for eller udsætter os selv for. Ikke at sammenligne med at alting sker af en grund.

Det er forløsende at give slip på begrænsende historier og følelser og opdage nye indsigter. Det kan jeg hjælpe dig med. Målet med coachingen er dine ønsker for fremtiden og jeg hjælper dig til at finde ud af, hvad der er det rigtige for dig. Det er kun dig, der har den viden, og jeg kan gennem coachingen hjælpe dig med, at gøre dine egne opdagelser. Du bestemmer, hvad vi skal arbejde med.

Jeg har selv gået vejen fra at følge strømmen og gribe mulighederne som de kommer, til at tage styringen tilbage. Der ligger et arbejde i det og det er ikke et quick fix. Det kræver tålmodighed og vedholdenhed, men det belønner sig.

Jeg har mere end 25 års erfaring som leder, mellemleder og medarbejder i det private erhvervsliv og i humanitære organisationer. Jeg er veluddannet både personligt og fagligt og uddanner mig fortsat løbende. Derudover er jeg også under løbende supervision/coaching.

Uddannelsen som mastercoach og massageterapeut har jeg taget på Nordlys Centret i Silkeborg, som har eksisteret siden 1976 og er en af de skoler i Skandinavien, som har størst erfaring indenfor området.

Jeg er medlem af Nordlys Forum, som er et netværk af Nordlys massører, massageterapeuter og coaches i Danmark og Norge. Det er din garanti for at min uddannelse er kvalificeret og løbende opdateret.